Offentlig styring

Bombe under 30 års styringstenkning: New Public Management legges i graven

Bombe under 30 års styringstenkning: New Public Management legges i graven

Dyrere og dårligere offentlig sektor er hovedkonkonklusionen på to internationalt anerkendte forskeres evaluering af styringsmetoden New Public Management. Hood og Dixon har studeret engelske erfaringer og konklusionen er opsigtsvækkende, skriver professor Jacob Torfing.

”Så hvad kan vi konstatere efter tre årtier med NPM reformer? Det korte svar er højere omkostninger og flere klager.” Det er den opsigtsvækkende konklusion som to af verdens mest anerkendte forskere i New Pulic Management kommer med i en ny bog. I 1991 gav Christoffer Hood den nye forvaltningspolitiske reformbølge, der søgte at øge den offentlige sektors effektivitet gennem markedsgørelse, præstationsledelse og nye informationsteknologier, navnet ’New Public Management’ (NPM).

Nu har Hood og Dixon undersøgt, hvorvidt NPM-reformerne i Storbritannien gennem de sidste 30 år rent faktisk har indfriet løftet om at skabe en offentlig sektor, der fungerer bedre og koster mindre. Konklusionerne er udkommet i en ny bog, hvor forfatterne på baggrund af grundige statistiske analyser og forsigtige vurderinger som de første i verden kommer frem til en samlet empirisk vurdering af de nationale konsekvenser af NPM.

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Du genkender muligvis dele, der lige så godt kunne være skrevet i dag.

Resultatet er klart. NPM har fejlet i sin bestræbelse på at skabe mere effektivitet og kvalitet."